BEK 1379/2022 Art. 7
Tildeling og kriterier
Indsatserne skal administreres i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning. Der kan alene ydes tilskud til udgifter, der er i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, det godkendte budget samt er betalt og afholdt i den godkendte projektperiode.
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til udgifter, som godtgøres tilskudsmodtager på anden vis, herunder ved andre offentlige refusioner, tilskud m.v.
Stk. 3. Tilskuddet ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte med senere ændringer.