Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1379/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til brancheorienterede indsatser til fremme af ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence for bæredygtighed

BEK 1379/2022 Art. 6

Tildeling og kriterier

En vigueurTexte officiel

Ved afgørelse om tildeling af tilskud foretager Erhvervsstyrelsen en samlet vurdering af de enkelte ansøgninger ud fra følgende fire kriterier, idet indsatserne skal: 1) Have en betydelig rækkevidde og længerevarende effekt i forhold til at bidrage til puljens formål om fremme af ansvarlig virksomhedsadfærd, styrke virksomheders ansvar i værdikæden samt arbejdet med due diligence for bæredygtighed, jf. § 1. 2) Sandsynliggøre hvorledes de beskrevne aktiviteter vil have en effekt på målgruppen og vil føre til flere og mere ansvarlige og bæredygtige virksomheder, der tager ansvar for deres værdikæder. Ansøger skal desuden forklare, hvorledes indsatsen vil understøtte udbredelse af viden om ansvarlig virksomhedsadfærd til flere virksomheder, sikre forankring af projektet samt sammenhæng på tværs af aktører. 3) Gennemføres i et stærkt partnerskab. Ansøger skal beskrive sine egne og projektpartneres kvalifikationer og kompetencer inden for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det vil i den sammenhæng vægte positivt, hvis projektet involverer brancheorganisationer eller andre relevante aktører, som både kan indsamle relevant viden om markedsbehovet og fungere som ambassadører for indsatsen. 4) Være additionelt, hvorved der lægges vægt på, at projektet skal supplere eksisterende aktiviteter, der har til formål at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd samt arbejdet med due diligence for bæredygtighed, jf. § 1.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud, at ansøger har den nødvendige medfinansiering af projektet, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Tildeling af tilskud foretages på baggrund af ansøgningen og under forudsætning af, at samtlige betingelser for tildeling af tilskud er opfyldt.

Stk. 4. En virksomhed må samlet modtage op til 200.000 EUR i de minimis-støtte ydet af en medlemsstat over en periode på tre regnskabsår. Perioden regnes bagud fra indeværende regnskabsår.