Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 677/2020 · Bekendtgørelse om firmapensionskassers indberetning og følsomhedsanalyser

BEK 677/2020 Art. 5

Følsomhedsanalyser

En vigueurTexte officiel

Firmapensionskassen skal opgøre den samlede effekt af de stress på basiskapitalen, der er nævnt i § 4.

Stk. 2. Firmapensionskassen skal opgøre effekterne på basiskapitalen for både det røde og det gule risikoscenarie, jf. § 4.

Stk. 3. Firmapensionskassen skal opgøre effekten ved både en rentestigning og et rentefald i både gult og rødt risikoscenarie. Det rentescenarie, der forårsager det største nettotab på aktiver og passiver af en rentestigning eller et rentefald, udgør det værste rentescenarie under trafiklysopgørelsen.

Stk. 4. Firmapensionskassens overdækning i trafiklysopgørelsen for både gult og rødt risikoscenarie opgøres ved, at basiskapitalen efter indregning af risikoscenariet ved værste rentescenarie fratrækkes forskellen mellem solvenskravet efter indregning af værste rentescenarie og et beløb svarende til tre procent af pensionshensættelserne efter indregning af værste rentescenarie.

Stk. 5. Hvis overdækningen er negativ i rødt risikoscenarie, er virksomheden i rødt lys. Hvis virksomheden har positiv overdækning i rødt risikoscenarie og negativ i gult risikoscenarie, er den i gult lys. Hvis overdækning er positiv i begge risikoscenarier, er virksomheden i grønt lys.

Stk. 6. En firmapensionskasses risikojusterede solvensgrad opgøres ved, at basiskapitalen opgjort før risikoscenariet divideres med summen af forskellen mellem solvenskravet med indregning af værste rente‐ scenarie og et beløb svarende til tre procent af pensionshensættelserne med indregning af værste rentescenarie og forskellen mellem basiskapitalen før indregning af et risikoscenarie og basiskapitalen med ind‐ regning af det værste rentescenarie.