BEK 833/2018 Art. 23
Øvelser m.v.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der med passende mellemrum holdes øvelser, der afprøver flugt og evakuering i henhold til evakueringsanalysen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., samt beredskabet.
Stk. 2. Øvelserne, der er nævnt i stk. 1, skal planlægges, tilrettelægges og evalueres med henblik på at forbedre muligheden for at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med en nødsituation.
Stk. 3. Planlægningen og tilrettelæggelsen af øvelserne skal endvidere omfatte en afvejning af risikoen ved udførelsen af øvelserne mod formålet, der er nævnt i stk. 2.