Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 833/2018 · Bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 833/2018 Art. 22

Uddannelser

En vigueurTexte officiel

Senest fire år efter, at det grundlæggende sikkerhedskursus efter § 13, stk. 1, er gennemgået, skal den pågældende person deltage i et genopfriskningskursus med det formål at vedligeholde viden om og færdigheder i de kvalifikationer, der er opnået efter § 13, stk. 2.

Stk. 2. Genopfriskningskurset, nævnt i stk. 1, skal opfylde en standard, som fastsættes af Olie Gas Danmark i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3. Standarden efter stk. 2 skal som minimum sikre et uddannelsesniveau, der svarer til OPITO’s standard for genopfriskning af det grundlæggende sikkerhedskursus (FOET).

Stk. 4. En person, der har gennemført uddannelserne efter §§ 17 og 18, skal senest fire år efter, at uddannelserne er gennemført, deltage i genopfriskningskurser, der er tilrettelagt således, at vedkommendes færdigheder til varetagelse af funktionen vedligeholdes.

Stk. 5. Deltagelse i et genopfriskningskursus efter stk. 1 og 4 skal herefter ske med højst fire års mellemrum.

Stk. 6. Brøndkontrolkursus efter § 21 skal genopfriskes hvert andet år.

Stk. 7. Fornyet kursusdeltagelse i kurserne, der er nævnt i §§ 13, 17, 18 eller 21, kan træde i stedet for genopfriskningskursus.