Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 524/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil

BEK 524/2025 Art. 17

Offentligt tilsyn

En vigueurTexte officiel

Den besætningsansvarlige for en flok under offentligt tilsyn skal sikre, at 1) flokken holdes isoleret, 2) høns fra flokken ikke sælges eller på anden måde overdrages til levebrug, 3) høns fra flokken kun slagtes til konsum, hvis de slagtes på et fjerkræslagteri og efterfølgende varmebehandles på en virksomhed, der er autoriseret til at foretage varmebehandling af fjerkrækød, 4) æg fra flokken kun anvendes til konsum, hvis de leveres direkte til en virksomhed, der er autoriseret til at fremstille varmebehandlede ægprodukter, 5) høns ikke indsættes i flokken, 6) den rutinemæssige prøveudtagning, jf. § 13, stk. 1 suspenderes, 7) personer, der færdes mellem flokken og andre flokke, træffer foranstaltninger for at hindre smittespredning, 8) der iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse, 9) gødning, foder og lignende produkter behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger, 10) redskaber, maskiner og lignende, der anvendes på flokkens opholdssteder, rengøres og desinficeres, inden de fjernes fra flokkens opholdssteder, 11) der efter Fødevarestyrelsens anvisninger gennemføres en udredning af mulige smittekilder og eventuel spredning af smitten, samt at der sker underretning om resultatet af udredningen til Fødevarestyrelsen, og 12) der straks gives meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med flokken.