Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 516/2025 · Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS

BEK 516/2025 Art. 5

En vigueurTexte officiel

Uddannelse og prøve for erhvervelse af certifikat aflægges på en af Søfartsstyrelsen godkendt skole.

Stk. 2. Godkendelse af skoler kan ske enten 1) i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser, eller 2) såfremt skolen dokumenterer, at a) underviseren er i besiddelse af faglige kundskaber og færdigheder svarende mindst til de krav, som prøven skal dokumentere opfyldt, b) underviseren er i besiddelse af relevant faglig kompetence inden for det maritime radioområde, c) underviseren kender uddannelsens anvendelsesmuligheder og d) de nødvendige undervisningsmæssige faciliteter og tidssvarende og driftsklare radioanlæg er til stede, jf. § 7.

Stk. 3. For at opnå godkendelse i henhold til stk. 2, nr. 2, skal skolen endvidere udarbejde en kort redegørelse for det planlagte forløb af undervisningen til prøven.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan kræve en uddybning af redegørelsen for undervisningsforløbet, jf. stk. 3.

Stk. 5. Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en skole, jf. stk. 2, nr. 2, såfremt skolen ikke følger de skriftlige anvisninger, som Søfartsstyrelsen måtte give.