Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 494/2025 · Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

BEK 494/2025 Art. 6

Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler samt faste og gasformige biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling samt til træpiller, træbriketter og brænde som produceres eller importeres til energiformål i husholdninger

En vigueurTexte officiel

Det skal sikres, at biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status: 1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede. 2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten. 3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med mindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelsen af metoden i bilag B i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 22 i denne bekendtgørelse.