BEK 452/2025 · Bekendtgørelse om verifikatorers garantistillelse og ansvarsforsikring
BEK 452/2025 Art. 1
Garantistillelse
Det er en betingelse for, at en verifikator kan blive godkendt efter §§ 11 og 19 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering, at der foreligger en erklæring (garanti) fra en tredjemand (garantistiller) om, at vedkommende som selvskyldner indestår for opfyldelsen af økonomiske krav, som måtte følge af udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Stk. 2. Garantien skal afgives i en form, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. Garantistiller skal afgive garantien til Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk.