Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 413/2025 · Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner

BEK 413/2025 Art. 4

Lektorbedømmelsesudvalg

En vigueurTexte officiel

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udpeger efter indstilling fra de af § 1 omfattede uddannelsesinstitutioner et korps af bedømmelsesudvalgsformænd for lektorbedømmelsesudvalg for en 4-årig periode.

Stk. 2. De udpegede bedømmelsesudvalgsformænd skal have kvalifikationer på mindst samme niveau som lektorer og have en indgående indsigt i erhvervsakademiuddannelsernes eller professionsbacheloruddannelsernes virke, samt efter- og videreuddannelse på disse niveauer.

Stk. 3. Bedømmelsesudvalgsformænd, der udpeges efter 1. januar 2019, skal minimum være lektorer og lektorbedømt efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 og senere bekendtgørelser om lektorkvalificering.