Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 356/2025 · Bekendtgørelse om specialuddannelsen i kræftsygepleje

BEK 356/2025 Art. 3

Uddannelsen

En vigueurTexte officiel

Til specialuddannelsen i kræftsygepleje kan optages ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, jf. stk. 2, og som har en uddannelsesaftale med et uddannelsessted, jf. stk. 3.

Stk. 2. Adgangskravene til uddannelsen er følgende: 1) En bestået uddannelse som sygeplejerske i form af: a) en dansk professionsbacheloruddannelse i sygepleje, eller en uddannelse som sygeplejerske og emnet videnskabsteori og metode på diplomniveau eller b) en udenlandsk uddannelse i sygepleje, der kan sidestilles hermed. 2) En dansk autorisation som sygeplejerske. 3) Mindst 2 års erhvervserfaring som sygeplejerske på minimum 32 timer ugentligt, og heraf mindst et års erfaring med sygepleje til personer med kræft.

Stk. 3. Uddannelsesaftalen indgås med et uddannelsessted, som er en kræftafdeling, på baggrund af en samtidig ansættelse i en region.