Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 349/2025 · Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer

BEK 349/2025 Art. 4

Principper for kapacitetstildeling samt priser, vilkår og betingelser for adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer

En vigueurTexte officiel

Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører skal på alle relevante punkter, herunder indfødningspunkter og udtagspunkter, stille den størst mulige kapacitet til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv drift.

Stk. 2. Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører skal indføre og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, der skal 1) give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet, fremme investeringer i ny brintinfrastruktur og i alternative løsninger på efterspørgselssiden, som ikke kræver nye investeringer i brintinfrastruktur, og fremme grænseoverskridende brintudveksling, 2) være forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold, og 3) være forenelige med lov om gasforsyning samt regler udstedt med hjemmel i nævnte lov eller EU-retsakter.