BEK 299/2025 Art. 20
Tilskudsberettigede udgifter
Udgiftstypen overhead er et udokumenteret tillæg, som udregnes på baggrund af en procentsats af de direkte lønudgifter og anvendes til dækning af alle andre projektrelevante udgifter, der ikke er direkte tilskudsberettigede efter § 16.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter de nærmere krav til anvendelse af overhead, som beregnes af de direkte lønudgifter. Overheadsatsen kan aldrig være større 40 pct. af de direkte lønudgifter, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Overheadsatsen udgør 44 pct. af de direkte lønudgifter til medarbejdere, som er ansat hos universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl., og som deltager med ikke-kommercielle forskningsaktiviteter.