BEK 299/2025 Art. 13
Generelle krav til projekter og tilsagnsmodtager
Ansøger skal beskrive en klar og logisk sammenhængende effektkæde for projektet, dvs. sammenhængen mellem det enkelte projekts 1) aktiviteter, 2) output og 3) resultater.
Stk. 2. Ansøger skal endvidere opstille målbare indikatorer for projektets output og resultater samt beskrive, hvordan projektet i løbet af projektperioden vil følge op på, om målene opfyldes.
Stk. 3. Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan forlange, at ansøger opstiller mål for de i stk. 2 nævnte indikatorer periodiseret på år med enten projektets ansøgningsdato eller faktiske startdato som udgangspunkt.
Stk. 4. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan fastsætte, at bestemte output- og resultatindikatorer skal anvendes af ansøger.