BEK 260/2025 · Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren
BEK 260/2025 Art. 105
Fortrolighed, udveksling af oplysninger og digital kommunikation
Skriftlig kommunikation fra virksomheder til Energistyrelsen om forhold, der er omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren og denne bekendtgørelse, skal ske digitalt gennem den af Energistyrelsen anviste selvbetjeningsløsning.
Stk. 2. Ved skriftlig kommunikation efter stk. 1, forstås afsendelse og modtagelse af alle relevante meddelelser, dokumenter og anden kommunikation, som påkrævet efter bestemmelser i lov om styrket beredskab i energisektoren eller denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Stk. 1. finder ikke anvendelse for virksomheder, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.
Stk. 4. Den digitale kommunikation skal være forsynet med den offentlige digitale signatur MitID Erhverv.