BEK 1721/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af brun Læsøbi
BEK 1721/2024 Art. 5
Etableringstilskud kan ydes til den ansvarlige for et godkendt parringsområde, jf. bekendtgørelse nr. 280 af 25. april 2008 om godkendte parringsområder for honningbier, som etablerer et nyt godkendt parringsområde med en population af brun Læsøbi eller udskifter populationen i et eksisterende godkendt parringsområde til brun Læsøbi.
Stk. 2. Tilskuddet på op til 300 kr. per indkøbt bidronning for op til 38 bidronninger ydes til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved erhvervelse af parrede dronninger af underarten brun Læsøbi.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for ydelse af tilskud, at tilskudsmodtager forpligter sig til uden beregning at levere avlsmateriale til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, med henblik på forskning.