Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1527/2024 · Bekendtgørelse om fastsættelse af variabelt vandafledningsbidrag, og om pristalskorrektion af tilslutningsbidrag og fast vandafledningsbidrag

BEK 1527/2024 Art. 5

Differentierede takster for variabelt vandafledningsbidrag

En vigueurTexte officiel

Såfremt et spildevandsrenseforsyningsselskab opkræver den variable del af vandafledningsbidraget overfor både ejendomme med en tilladelse i medfør af lovens § 2 a, stk. 3, og overfor andre ejendomme, skal selskabet for ejendomme med en tilladelse i medfør af lovens § 2 a, stk. 3, beregne den variable del af vandafledningsbidraget således, jf. dog § 14, stk. 1 og 2: 1) For ejendomme, for hvilke det er oplyst, at der udelukkende drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, og for hvilke, der er afgivet øvrige oplysninger som angivet i tilmeldeskemaet, jf. §§ 10 og 11, multipliceres vandforbruget med den kubikmetertakst, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, for trin 2. 2) For ejendomme, for hvilke det er oplyst, at der delvist drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, og for hvilke der er afgivet øvrige oplysninger som angivet i tilmeldeskemaet, jf. §§ 10 og 11, herunder om den forventede forholdsmæssige fordeling af vandforbruget mellem den markedsmæssige og ikke-markedsmæssige aktivitet, multipliceres vandforbruget for den del af ejendommen, hvorfra der drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, således som oplyst forholdsmæssigt fordelt, med den kubikmetertakst, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, for trin 2. For det øvrige vandforbrug multipliceres vandforbruget med den i medfør af § 2, stk. 1, fastsatte kubikmetertakst for trin 1.

Stk. 2. Såfremt et spildevandsrenseforsyningsselskab udelukkende opkræver den variable del af vandafledningsbidraget overfor ejendomme med en tilladelse i medfør af lovens § 2 a, stk. 3, skal selskabet for disse ejendomme beregne vandafledningsbidraget ud fra den i medfør af § 2, stk. 2, fastsatte kubikmetertakst, jf. dog § 14, stk. 1 og stk. 2.