Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1407/2024 · Bekendtgørelse om udbud af netvirksomheders nettab

BEK 1407/2024 Art. 16

Udelukkelse og egnethed

En vigueurTexte officiel

Netvirksomheden skal udelukke en elhandelsvirksomhed fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis elhandelsvirksomheden ved endelig dom er dømt eller har vedtaget bødeforlæg for 1) handlinger begået som led i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 (EU-Tidende 2008, nr. L 300, side 42), 2) bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i elhandelsvirksomhedens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor elhandelsvirksomheden er etableret, 3) svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, 4) terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EU-Tidende 2002, nr. L 164, side 3) som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008 om ændring af rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme (EU-Tidende 2008, nr. L 330, side 21), 5) hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-Tidende 2005, nr. L 309, side 15), eller 6) overtrædelse af straffelovens § 262 a eller, for så vidt angår en dom fra et andet land angående børnearbejde og andre former for menneskehandel som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EU-Tidende 2011, nr. L 101, side 1).

Stk. 2. Netvirksomheden skal udelukke en elhandelsvirksomhed, når en person, der er dømt ved endelig dom eller vedtaget bødeforlæg for de handlinger, som er nævnt i stk. 1, er medlem af elhandelsvirksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd. Netvirksomheden skal ligeledes udelukke en elhandelsvirksomhed, hvis den dømte person har beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i elhandelsvirksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd.

Stk. 3. Netvirksomheden kan af hensyn til væsentlige samfundsinteresser undlade at udelukke en elhandelsvirksomhed, der er omfattet af stk. 1 og 2.