Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1337/2024 · Bekendtgørelse om procedurer for afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter og naturtyper for så vidt angår anlæg af kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

BEK 1337/2024 Art. 6

En vigueurTexte officiel

Kystdirektoratet kan påbyde, at den ansvarlige for driften skal give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadelovens regler. Den ansvarlige for driften kan påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.

Stk. 2. Påbud kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen.

Stk. 3. Hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan Kystdirektoratet meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. skal gennemføres ved den ansvarlige for driften.

Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over ejendommen.