BEK 1318/2024 Art. 31
Identifikation af svin
Operatøren af en svinebesætning, der benytter sig af gruppevis levering af slagtesvin, og operatøren af en svinebesætning, hvorfra der flyttes svin, der på et tidspunkt ender i besætninger, der benytter sig af gruppevis levering af slagtesvin, skal sikre, at der på de involverede virksomheder kun befinder sig svin, der er født på højst tre forskellige virksomheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En besætning, der benytter sig af gruppevis levering af slagtesvin, jf. stk. 1, kan tilføres avlsdyr. Avlsdyrene skal være øremærkede, hvis de flyttes fra besætninger, der indeholder svin af anden oprindelse end de svin, der indgår i gruppevis levering. Operatøren af besætningen skal, på anmodning fra Fødevarestyrelsen, fremlægge dokumentation for avlsdyrenes identitet.