BEK 1318/2024 Art. 21
Fortegnelser for virksomheder med kvæg
Operatøren af en virksomhed med kvæg i form af et græsningsareal er undtaget fra at føre fortegnelser efter artikel 102, stk. 1, litra a og b, i dyresundhedsloven og artikel 22 og artikel 23, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035.
Stk. 2. Operatøren af en virksomhed med kvæg i form af et slagteri, slagtedyrsmarked, dyrskue eller en fælles græsgang er undtaget fra at føre fortegnelser efter artikel 23, stk. 1, litra c, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035.
Stk. 3. Operatøren af en virksomhed med kvæg med europæisk bison er, for dyr født i besætningen, og som ikke er identificeret, undtaget fra at føre fortegnelser efter artikel 23, stk. 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035.
Stk. 4. Operatøren af en virksomhed med kvæg er undtaget fra at føre fortegnelser efter artikel 102, stk. 1, litra a og b, i dyresundhedsloven og artikel 22 og artikel 23, stk. 1, litra a og b, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, for 1) kalve under 7 dage, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en besætning med døde dyr eller en zoologisk have, 2) kvæg, der befinder sig på virksomheder, der indgår i samdrift, eller 3) kvæg, der befinder sig på virksomheder, der indgår i naboaftale.
Stk. 5. Operatøren af en virksomhed med kvæg er undtaget fra at føre fortegnelser efter artikel 102, stk. 1, litra b, i dyresundhedsloven og artikel 22, litra b og c, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, når kvæg flyttes til eller fra et græsningsareal.
Stk. 6. Operatøren af en virksomhed med kvæg skal kun føre fortegnelser efter artikel 23, stk. 1, litra c, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035, når et dyr er identificeret med en chip.