BEK 1297/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2025
BEK 1297/2024 Art. 35
Kriterier for tilskudsberettigelse
Tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Arealet må ikke have været udsat for jordbearbejdning fra den 1. maj 2023 til og med den 31. december 2024. 2) Arealet skal i 2023 og 2024 i fællesskema have været indberettet med en af de i bilag 2 eller 3 anførte afgrøder. De anførte afgrøder i bilag 3 må dog kun have været indberettet i 2023. 3) Arealet skal i 2023 og 2024 have været udlagt med en af de i bilag 2 eller 3 anførte afgrøder. De anførte afgrøder i bilag 3 må dog kun have været udlagt i 2023. 4) Ansøger skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2023, 2024 og 2025, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen i 2023, 2024 og 2025. 5) Det tilskudsberettigede areal skal for hver enkelt mark udgøre mindst 0,01 ha. 6) Det samlede tilskudsberettigede areal skal udgøre mindst 0,30 ha.