BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie
BEK 1274/2024 Art. 7
Lagringspligt indtræden og ophør af lagringspligt
En virksomheds lagringspligt indtræder fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegynder import, produktion eller lejeraffinering af råolie eller lagringspligtige produkter efter § 6, stk. 1. Lagringspligtens størrelse fastsættes af Energistyrelsen efter §§ 11-13. Lagringspligten er nul, indtil virksomhedens lagringspligtige omsætning for et kalenderår er større end nul.
Stk. 2. En virksomhed, som ikke allerede har lagringspligt, skal underrette Energistyrelsen, hvis den foretager import, produktion eller lejeraffinering efter § 6, stk. 1. Underretningen skal være modtaget af Energistyrelsen senest 14 dage efter aktivitetens påbegyndelse med dokumentation for aktiviteten.