Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1220/2024 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer

BEK 1220/2024 Art. 10

Effektiviseringskrav

En vigueurTexte officiel

Forsyningstilsynet fastsætter årligt et samlet effektiviseringskrav. Det samlede effektiviseringskrav kan bestå af summen af et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav, fastsat af Forsyningstilsynet under hensyn til forsyningssikkerheden. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om det samlede effektiviseringskrav i året forud for et reguleringsår.

Stk. 2. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for effektiviseringskrav.

Stk. 3. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i en eller flere sammenlignelige brancher, jf. bilag 1.

Stk. 4. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i et estimeret effektiviseringspotentiale hos transmissionssystemejer.

Stk. 5. Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger er omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes af transmissionssystemejer, og kan ikke indgå i omkostningsgrundlaget til brug for fastsættelsen af effektiviseringskravet. Følgende omkostninger er ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger: 1) Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering. 2) Omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning, lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. 3) Omkostninger forvoldt af tredjemand, som ikke er dækket af forsikring eller tredjemand. 4) Omkostninger til force majeure. 5) Anden data, som Forsyningstilsynet vælger ikke kan indgå i fastsættelsen af effektiviseringskravet.