BEK 1102/2024 Art. 6
Kriterier for tilsagn om kompensation og tilsagn om tilskud
Tilsagn om kompensation og tilsagn om tilskud er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Udgifterne, der er ansøgt om kompensation for eller tilskud til, er ikke afholdt, inden ansøgningen om kompensation eller tilskud er indsendt. 2) Ansøger er aktiv landbruger. 3) Ansøger skal have registreret flere end 50 konventionelle malkekøer i det Centrale Husdyrbrugsregister den 28. oktober 2024. 4) Ansøger skal have registreret de konventionelle malkekøer, som er omfattet af ansøgning om tilsagn, i det Centrale Husdyrbrugsregister den 28. oktober 2024. 5) Ansøger har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked. 6) Ansøger er ikke kriseramt. 7) Ansøger overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer. 6) Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, EU-Tidende 2014, nr. L 78, s. 6, som senest ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/849 af 12. marts 2024, EU-Tidende, L af 13. marts 2024. 8) Ansøger modtager ikke EU-støtte eller nationalt finansieret støtte til de samme støtteberettigede udgifter, der er ansøgt om kompensation for og tilskud til i henhold til denne bekendtgørelse.