Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

BEK 1089/2024 Art. 32

Generelle principper for godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b

En vigueurTexte officiel

Ved godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal geneniveauerne for lugt, der beregnes efter Miljøstyrelsens lugtmodel i odour units (OU E ) og efter FMK-modellen i lugtenheder (LE), jf. bilag 3, pkt. B, overholdes. Geneniveauerne for lugt må maksimalt være: 1) 5 OU E pr. m³ og 1 LE pr. m³ i områder omfattet af § 6, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven. 2) 7 OU E pr. m³ og 3 LE pr. m³ i områder omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven samt ved beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften, hvor der inden for en afstand af 200 m ligger flere end 6 beboelsesbygninger på hver sin ejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften (samlet bebyggelse). 3) 15 OU E pr. m³ og 10 LE pr. m³ ved beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, der ikke ejes af den ansvarlige for driften.