Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 924/2024 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2024/2025

BEK 924/2024 Art. 13

Krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder

En vigueurTexte officiel

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts 2025.

Stk. 3. Arealer med efterafgrøder, der indgår i statsligt eller EU-finansierede tilskudsordninger og projekter om permanent udtagning af landbrugsjorder, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres, inden arealerne ekstensiveres permanent med tinglyst deklaration.