BEK 787/2024 Art. 87
Udstationering til egen bopæl med fodlænke for personer, der ikke er omfattet af udgangsbekendtgørelsens kapitel 11
Inden udstationeringen påbegyndes, udarbejder kriminalforsorgsområdet i samarbejde med den indsatte et aktivitetsskema. Af aktivitetsskemaet skal blandt andet fremgå, inden for hvilke tidsrum den indsatte skal 1) befinde sig på bopælen, 2) befinde sig på arbejds- eller uddannelsessted eller lignende, hvis den pågældende har sådan beskæftigelse, 3) deltage i eventuel programvirksomhed, 4) deltage i eventuel behandling, og 5) møde til kontrolbesøg hos kriminalforsorgsområdet m.v.
Stk. 2. Af aktivitetsskemaet skal det endvidere fremgå, inden for hvilke tidsrum den indsatte kan forlade sin bopæl.