Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 758/2024 · Bekendtgørelse om efterbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg ved dødsfald i 2023

BEK 758/2024 Art. 2

Ansøgning om efterbetaling

En vigueurTexte officiel

Boet efter en folkepensionist, der er afgået ved døden i 2023, eller den, der måtte have fået et sådant bo udlagt efter dødsboskiftelovens kapitel 12, kan i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. september 2024 ansøge om efterbetaling af den del af den afdødes grundbeløb og pensionstillæg, som i 2023 er blevet nedsat på grund af indtægt ved personligt arbejde, og som grundet dødsfaldet ikke efterreguleres efter § 39 b i lov om social pension.

Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 vedlægges en skifteretsattest som dokumentation for, at ansøgeren repræsenterer boet. Hvis boet er udlagt til privat skifte til flere personer, skal ansøgeren vedlægge fuldmagt fra de personer, der fremgår af skifteretsattesten, til at ansøge om efterbetaling.

Stk. 3. Den, der repræsenterer boet, jf. stk. 2, eller har modtaget et boudlæg, jf. stk. 1, er forpligtet til at give meddelelse til skifteretten om efterbetalinger til boet efter stk. 1. Meddelelse skal ske via skifteportalen.

Stk. 4. Er bobehandlingen afsluttet, skal ansøgeren inden for en frist på 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, jf. stk. 1, indsende dokumentation for, at boet er blevet genåbnet. Fristen kan forlænges, hvis ansøger indsender dokumentation for, at ansøgeren har anmodet skifteretten om genåbning af boet.