BEK 502/2024 Art. 2
Tilskadekomne skal have skriftlig meddelelse om resultatet af forsikringsselskabets vurdering af krav efter § 1, stk. 1.
Stk. 2. Det skal fremgå af meddelelsen, at sagen kan forelægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse, hvis tilskadekomne ønsker det. Den tilskadekomne skal underrettes, når sagen sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende, når tilskadekomne anmoder om genoptagelse efter § 41 i arbejdsskadesikringsloven.