Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 494/2024 · Bekendtgørelse om finansiering af visse erstatninger m.v., der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

BEK 494/2024 Art. 2

En vigueurTexte officiel

Det samlede udbetalte beløb opgøres som summen af de faktiske udgifter til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven vedrørende arbejdsulykker, herunder til godtgørelser for varigt men, andelen af uddannelsesgodtgørelse omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 18 e, stk. 3, og erstatninger for tab af erhvervsevne, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt efter § 1, stk. 1, i det foregående kalenderår. Ved opgørelsen af det samlede udbetalte beløb ses der bort fra udgifter, der hidrører fra de ikke forsikringspligtige efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 5.

Stk. 2. De betalingspligtige betaler årligt et acontobeløb, jf. § 3. Den betalingspligtiges andel af acontobeløbet fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af et realistisk skøn over den enkelte betalingspligtiges forventede andel af de samlede udgifter efter arbejdsskadesikringsloven vedrørende arbejdsulykker, herunder til mengodtgørelse, andelen af uddannelsesgodtgørelse omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 18 e, stk. 3, og erhvervsevnetabserstatning i udgiftsåret inklusive hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne.

Stk. 3. Den betalingspligtiges andel af de faktiske udgifter fastsættes i forhold til den betalingspligtiges andel af de samlede udgifter efter arbejdsskadesikringsloven vedrørende arbejdsulykker i udgiftsåret til mengodtgørelse, andelen af uddannelsesgodtgørelse omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 18 e, stk. 3, og erhvervsevnetabserstatning inklusive hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i udgiftsåret.

Stk. 4. Ved opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 2 og 3, ses der bort fra udgifter efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1.