BEK 282/2024 · Bekendtgørelse om Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)
BEK 282/2024 Art. 7
Ansvars- og rollefordeling
Brugere kan foretage opslag i MiBa som elektronisk system inden for rammerne af sundhedslovens kapitel 9. En bruger, der foretager opslag i MiBa efter reglerne i sundhedsloven er dataansvarlig for den konkrete behandling af personoplysninger, der foretages i forbindelse med opslaget og den videre behandling.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed har adgang til oplysninger i MiBa, når det er nødvendigt til brug for styrelsens opgaver i medfør af epidemilovens kapitel 5 og § 44 eller bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme. Sådanne opslag er ikke en del af Statens Serum Instituts dataansvar.