BEK 1726/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til ekstensivering med slæt for 2024
BEK 1726/2023 Art. 6
Kriterier for tilskudsberettigelse
Tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af tilsagn om tilskud eller ansøgning om tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug eller til miljø- og klimavenligt landbrug under et af landdistriktsprogrammerne. 2) Arealet må ikke være omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler ved udløb af ansøgningsfristen og må i ansøgningsåret ikke være omfattet af forpligtelser som følge af tilsagn om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret, jf. den for planperioden gældende bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. 3) Arealet må ikke være omfattet af ansøgning om økologisk arealstøtte under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 eller ansøgning om tilskud til miljø- og klimavenligt græs, til varieret planteproduktion eller til biodiversitet og bæredygtighed under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115. 4) Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning, eller er omfattet af tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af anden lovgivning senest i den planperiode, der udløber i ansøgningsåret. 5) Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af ansøgning om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder eller ansøgning om tilskud til pleje af græs og naturarealer under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115. 6) Arealer, omfattet af ordningen, må, ved udløb af ansøgningsfristen, ikke være etableret med solcelleanlæg.