BEK 1335/2023 Art. 2
De udgifter, der påhviler staten og den enkelte myndighed efter § 1, stk. 1-3, og praktiserende tandlæger efter § 1, stk. 4, opgøres for hvert finansår på grundlag af en fælles takst pr. afsluttet sag, hvor der er truffet en materiel afgørelse, jf. § 12, og statens og den enkelte myndigheds og de praktiserende tandlægers faktiske antal sager, der er afsluttet af Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Psykiatriske Ankenævn og Tvangsbehandlingsnævnet, hvor der er truffet en materiel afgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved materielle afgørelser forstås sager, som afgøres med en substantiel juridisk og/eller sundhedsfaglig afgørelse af sagen. Afgørelsen kan træffes enten af et nævn eller af Styrelsen for Patientklager i de sager, hvor styrelsen har kompetence til at træffe afgørelsen selv (såkaldte forløbssager). Ved materielle afgørelser forstås også afgørelser vedrørende patientrettigheder, som fremgår af klage- og erstatningslovens §§ 5-8.