BEK 1014/2023 · Bekendtgørelse om smitsomme sygdomme
BEK 1014/2023 Art. 4
En smitsom sygdom er en sygdom eller tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem mennesker.
Stk. 2. Ved tilstand forstås, at den smittede person kan være bærer af smitte uden at have egentlige symptomer og tegn på sygdom.
Stk. 3. Ved mikroorganismer forstås organismer, der består af en eller få celler eller ikke-cellulære organismer, som ikke kan ses med det blotte øje, og som omfatter blandt andet vira, bakterier, svampe og parasitter.
Stk. 4. Ved andre smitstoffer forstås substanser, der kan overføre smitte eller sygdom, uden at der er tale om egentlige mikroorganismer, herunder infektiøse partikler, sygdomsfremkaldende større parasitter m.v.
Stk. 5. Ved overføres forstås, at sygdommen eller tilstanden kan overføres fra menneske til menneske, fra menneske til dyr, fra dyr til menneske (zoonose) eller fra det omgivende miljø til et menneske.