Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 956/2023 · Bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som læresteder for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser

BEK 956/2023 Art. 3

En vigueurTexte officiel

De oplysninger om virksomheden, som det faglige udvalg finder nødvendige for afgørelsen, og som udvalget ikke allerede er i besiddelse af eller umiddelbart kan få fra det lokale uddannelsesudvalg, tilvejebringes ved virksomhedens besvarelse af et oplysningsskema. Skemaet udleveres af det faglige udvalg eller en erhvervsskole. Skolen tilbyder virksomheden bistand med ansøgning og besvarelse af oplysningsskemaet.

Stk. 2. Hvis oplysningsskemaets besvarelse ikke giver det faglige udvalg et fyldestgørende grundlag for afgørelsen af godkendelsesspørgsmålet, træffer udvalget afgørelse om, hvorledes de nødvendige supplerende oplysninger skal tilvejebringes. Dette kan ske ved 1) mundtlig eller skriftlig kontakt med virksomheden, 2) at indhente en udtalelse fra skolen eller det lokale uddannelsesudvalg, eller 3) efter aftale med virksomheden at undersøge denne gennem en besigtigelse, eventuelt ved det lokale uddannelsesudvalg.