BEK 579/2023 Art. 21
Bortfald og tilbagekaldelse
Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation fra installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter i medfør af takografforordningens artikel 24, stk. 6.
Stk. 2. Tilbagekaldes en autorisation, skal al dokumentation for arbejdets udførelse samt plombematricer/-dorne og autorisationsbevis straks afleveres til Færdselsstyrelsen. Værksteder med I-autorisation skal endvidere straks aflevere værkstedskort samt overførte og gemte data fra værkstedskort til Færdselsstyrelsen.