Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 567/2023 · Bekendtgørelse om adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation

BEK 567/2023 Art. 5

Krav til udbydere af nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester og talekommunikationstjenester og udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet

En vigueurTexte officiel

Udbydere af ikke-offentlige nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, der benyttes til ikke-offentlige nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at opkald fra de tilsluttede slutbrugere til den offentlige alarmtjeneste (112) straks termineres i et offentligt elektronisk kommunikationsnet.

Stk. 2. Udbydere af offentlige nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester og udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet, der benyttes til offentlige nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at opkald fra de tilsluttede slutbrugere til den offentlige alarmtjeneste (112) straks termineres i forsyningspligtudbyders elektroniske kommunikationsnet.

Stk. 3. Forsyningspligtudbyder skal sikre, at alarmopkald straks dirigeres og afleveres 1) til den relevante alarmcentral, der hører til den pågældende slutbrugers tilslutning til det offentlige elektroniske kommunikationsnet, 2) til den relevante alarmcentral, der hører til den pågældende slutbrugers tilslutning til et elektronisk kommunikationsnet, der ikke er offentligt, hvis forsyningspligtudbyders oplysninger, jf. stk. 4, tillader det, eller 3) efter nærmere forudgående aftale mellem forsyningspligtudbyder og alarmmyndighederne.

Stk. 4. Udbydere af offentlige nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester og udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet, der benyttes til offentlige nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester, skal efter nærmere aftale med forsyningspligtudbyder sikre, at oplysninger, der er nødvendige for den i stk. 3 nævnte dirigering af alarmopkaldet, stilles til rådighed for forsyningspligtudbyder senest samtidig med, at alarmopkaldet til den offentlige alarmtjeneste (112) foretages.