Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 153/2023 · Bekendtgørelse om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

BEK 153/2023 Art. 13

Administrative regler for virksomheder m.v. her i landet

En vigueurTexte officiel

En virksomhed eller en institution skal være registreret for merværdiafgift efter momsloven for at blive registreret hos Skatteforvaltningen som midlertidigt registreret varemodtager og modtage varer fra udlandet, herunder varer fra andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen.

Stk. 2. Registrering som midlertidigt registreret varemodtager efter stk. 1 og lovens § 4, stk. 1, gælder alene for en nærmere bestemt mængde varer, en enkelt leverandør og en nærmere bestemt periode. Skatteforvaltningen fastsætter omfanget af den nærmere bestemte mængde varer og længden af den nærmere bestemte periode. Skatteforvaltningen kan yderligere fastsætte, at udøvelse af aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager alene skal gælde for en enkelt varetransport fra udlandet.

Stk. 3. Skatteforvaltningen registrerer i et elektronisk register midlertidigt registrerede varemodtagere for så vidt angår modtagelse af varer fra andre EU-lande. Skatteforvaltningen udsteder ikke registreringsbevis til en midlertidigt registreret varemodtager.