BEK 150/2023 · Bekendtgørelse om tobaksafgifter
BEK 150/2023 Art. 38
Nødprocedurer for bevægelser under afgiftssuspensionsordningen, når EMCS er ude af drift
Når det er oplyst, at EMCS er ude af drift efter § 36, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal afsenderen her i landet ved udstedelse af ledsagedokument udfylde et midlertidigt ledsagedokument i papirform efter blanketten fra skat.dk og underrette Skatteforvaltningen om afsendelsen, inden transporten begynder efter lovens § 19, stk. 4.
Stk. 2. Afsenderen skal printe et eksemplar af det midlertidige ledsagedokument, der skal følge med varetransporten, og skal opbevare en kopi af det midlertidige ledsagedokument til brug for senere tastning efter § 37, stk. 1, når EMCS er kommet i drift igen.