Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 150/2023 · Bekendtgørelse om tobaksafgifter

BEK 150/2023 Art. 13

Administrative regler for virksomheder m.v. her i landet Operatørtyper og punktafgiftsnumre

En vigueurTexte officiel

En virksomhed, der lejlighedsvist modtager varer efter lovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, skal lade sig registrere som midlertidigt autoriseret modtager hos Skatteforvaltningen.

Stk. 2. Registrering som midlertidigt autoriseret modtager efter stk. 1 og lovens § 10 a, stk. 5, gælder alene for en nærmere bestemt mængde varer, en enkelt autoriseret afsender eller midlertidigt autoriseret afsender og en nærmere bestemt periode. Skatteforvaltningen fastsætter omfanget af den nærmere bestemte mængde varer og længden af den nærmere bestemte periode. Skatteforvaltningen kan yderligere fastsætte, at udøvelse af aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager alene skal gælde for en enkelt varetransport fra et andet EU-land.

Stk. 3. Skatteforvaltningen registrerer i et elektronisk register midlertidigt autoriserede modtagere for så vidt angår modtagelse af varer, der er overgået til forbrug i andre EU-lande og herefter transporteres her til landet som bestemmelsessted. Skatteforvaltningen udsteder ikke registreringsbevis til en midlertidigt autoriseret modtager.