Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 140/2023 · Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i Vestjylland med tilhørende tekniske anlæg

BEK 140/2023 Art. 8

Reservation af arealet til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange

En vigueurTexte officiel

I hele længden af arealreservationen fra Endrup til Idomlund, jf. § 4, kan et bælte på i alt 100 meter i bredden, centreret om den kommende højspændingsforbindelse, anvendes til midlertidig arbejdsplads.

Stk. 2. Uden for 100 meter bæltet kan 35 arealer midlertidigt anvendes til arbejds- og oplagspladser som angivet i bilag 9. Hver midlertidig arbejds- og oplagsplads kan have et areal på op til 5.500 m 2 .

Stk. 3. Inden for arealreservationerne for kablerne, der tilkobler Videbæk højspændingsstation, Karlsgårde højspændingsstation og Stovstrup højspændingsstation til højspændingsforbindelsen, kan der etableres midlertidige arbejdspladser som angivet i bilag 9.

Stk. 4. Områderne, der er udlagt til de 7 kabelovergange, jf. § 7, kan tillige anvendes til midlertidige arbejds- og oplagspladser som angivet i bilag 9.

Stk. 5. Uanset stk. 1-4, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, herunder inden for arealreservationen i § 4, stk. 1, til andre midlertidige arbejds- og oplagspladser m.v. forbundet med anlæg af 400 kV højspændingsforbindelsen.