Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1533/2022 · Bekendtgørelse for Grønland om politiets og anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i kriminalsager og til at udpege en kontaktperson for forurettede

BEK 1533/2022 Art. 1

En vigueurTexte officiel

Politiet eller anklagemyndigheden skal i tilknytning til anmeldelse af en lovovertrædelse eller umiddelbart herefter vejlede forurettede om 1) reglerne om beskikkelse af bisidder, jf. retsplejelovens § 333, 2) adgangen til at få påkendt borgerlige krav under kriminalsagen, jf. retsplejelovens §§ 334 og 335, 3) muligheden for at få erstatning og godtgørelse fra staten, jf. lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, som sat i kraft for Grønland med ændringer ved kongelig anordning nr. 150 af 23. februar 2001, 4) muligheden for at få støtte ved en offerrådgivning eller lignende, og 5) forurettedes pligter og rettigheder som eventuelt vidne i sagen.

Stk. 2. Vejledning som nævnt i stk. 1 kan gives ved udlevering til forurettede af skriftligt materiale herom.

Stk. 3. Vejledning efter stk. 1 kan helt eller delvis undlades, hvis det på grund af sagens karakter er åbenbart, at forurettede ikke har behov for de nævnte oplysninger.

Stk. 4. Såfremt forurettede anmoder herom, eller de konkrete forhold i sagen taler for det, skal politiet eller anklagemyndigheden i fornødent omfang også vejlede om andre forhold end nævnt i stk. 1, herunder om reglerne om aktindsigt i kriminalsager efter reglerne i forvaltningsloven, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1188 af 27. december 1994.