Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1194/2022 · Bekendtgørelse om forsyningspligtydelser

BEK 1194/2022 Art. 19

Ansøgning om underskudsfinansiering af forsyningspligten

En vigueurTexte officiel

I forbindelse med ansøgning om statslig dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligtydelser, der ikke er indeholdt i forpligtelserne i direktiv (EU) 2018/1972, jf. §§ 5-6, opgøres nettoomkostningerne ved disse ydelser hver for sig for hver enkelt forsyningspligtudbyder.

Stk. 2. Forsyningspligtudbyderen skal senest tre måneder efter fristen for indsendelse af årsrapport, jf. § 138, stk. 1, 2. pkt. i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, indsende ansøgning Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om dækning af nettoomkostninger for det regnskabsår, som ansøgningen vedrører til. Forsyningspligtudbyderen skal i forbindelse med sin ansøgning over for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fremlægge dokumentation for forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger for det afsluttede regnskabsår, som ansøgningen vedrører. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger, fremgår af bilag 1.

Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer senest seks måneder efter, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om dækning af nettoomkostningerne. Ved afgørelsen inddrages en vurdering af de omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med tilstrækkelige materielle midler, ville have ved at varetage den pågældende forsyningspligtydelse.