Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1144/2022 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023

BEK 1144/2022 Art. 18

Husdyrgødning m.v.

En vigueurTexte officiel

For afgasset biomasse skal indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 15-17 og § 22, stk. 5, jf. dog stk. 2. Biogasanlæg skal endvidere fastsætte den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om anvendelse af gødning.

Stk. 2. Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, kan få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen afgives, jf. stk. 3 og bilag 3. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 3. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.