BEK 1135/2022 · Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
BEK 1135/2022 Art. 5
Enhver, der importerer, producerer, emballerer eller forhandler gødning og jordforbedringsmidler m.v., skal være registreret hos Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Registreringspligten gælder ikke for den, der 1) til eget forbrug importerer gødning og jordforbedringsmidler m.v., eller 2) udelukkende forhandler emballerede gødninger og jordforbedringsmidler m.v., jf. § 9, stk. 2, og videresælger produktet uden at bryde forseglingen.
Stk. 3. Uanset stk. 2 skal den, der importerer eller forhandler gødninger, rene eller sammensatte, der indeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoniumnitrat, registreres.
Stk. 4. Ved registrering efter stk. 1 skal der oplyses navn og adresse på den, der er ansvarlig for produktet. Den ansvarlige skal have adresse i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat.