BEK 1135/2022 · Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
BEK 1135/2022 Art. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) EU-gødningsprodukt: EU-gødningsprodukt, som dette er defineret i art. 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1009 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003. 2) EF-gødning: En gødning, der inden den 16. juli 2022 er bragt i omsætning under betegnelsen ”EF-GØDNING” i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger. 3) Biostimulant: Et produkt, der ikke er et plantebeskyttelsesmiddel omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og som stimulerer planters næringsstofprocesser uafhængigt af produktets næringsstofindhold med det ene formål at forbedre et eller flere af følgende kendetegn ved planten eller dens rhizosfære: a) Næringsstofudnyttelse. b) Tolerance over for abiotisk stress. c) Kvalitetsegenskaber. d) Tilgængelighed af afgrænsede næringsstoffer i jorden eller rhizosfæren.