BEK 1078/2022 Art. 18
Ordregivende enheder kan bringe en kontrakt indgået efter forsyningsvirksomhedsdirektivet til ophør, når 1) kontrakten har været genstand for en væsentlig ændring, der ville have krævet en ny udbudsprocedure i henhold til artikel 89, 2) leverandøren på tidspunktet for kontrakttildelingen befandt sig i en af de i udbudslovens §§ 135-136, eller hvis relevant § 137, nævnte situationer og derfor skulle have været udelukket fra udbudsproceduren i henhold til artikel 80, stk. 1, 2. afsnit, i forsyningsvirksomhedsdirektivet, 3) leverandøren i løbet af kontraktens eller rammeaftalens løbetid bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137 og ikke kan dokumentere sin pålidelighed i medfør af udbudslovens § 138, eller 4) kontrakten ikke skulle have været tildelt leverandøren i betragtning af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i henhold til traktaterne og dette direktiv, der er fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i TEUF.