Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1005/2022 · Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (SPS-bekendtgørelsen)

BEK 1005/2022 Art. 7

Ansøgning, indstilling, afgørelse og administration

En vigueurTexte officiel

På baggrund af ansøgningen fra den uddannelsessøgende foretager institutionen en indstilling til styrelsen. Indstillingen skal indeholde institutionens redegørelse for den uddannelsessøgendes behov for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2. Når institutionen indskriver en uddannelsessøgende, der medbringer et hjælpemiddel bevilget under et tidligere uddannelsesforløb, skal den uddannelsessøgende indgive ansøgning til institutionen om overførsel af bevillingen. På baggrund af ansøgningen foretager institutionen en indstilling til styrelsen inden for den angivne frist, jf. stk. 3. Institutionen oplyser om tidligere støtteforløb i sin indstilling og vurderer i sin redegørelse, om der er behov for ændringer af støtten. Hvis der ikke indstilles ændringer af støtten, kan der ses bort fra dokumentationskravet, jf. § 6, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Indstillingen skal fremsendes til styrelsen senest 14 dage efter, at institutionen har modtaget den uddannelsessøgendes ansøgning og relevant dokumentation for den uddannelsessøgendes fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse foreligger.

Stk. 4. Institutionerne skal indgive indstillingen digitalt ved anvendelse af den digitale løsning som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed. Institutionerne og de uddannelsessøgende skal modtage meddelelser og afgørelser om indstillingen digitalt.

Stk. 5. Styrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, meddele dispensation til, at indstilling om specialpædagogisk støtte samt modtagelse af meddelelser og afgørelser herom kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening. Dette kan f.eks. gælde for borgere, hvis særlige forhold gør, at de ikke er fortrolige med brugen af digitale medier og derfor har svært ved at tilegne sig brugen heraf, samt for borgere uden dansk CPR- nr.

Stk. 6. Afgørelser og meddelelser sendes til den uddannelsessøgendes med digital post.