Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 940/2022 · Bekendtgørelse om beskatning af søfolk

BEK 940/2022 Art. 4

En vigueurTexte officiel

Lønindkomst kan beskattes efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 i samme omfang som nævnt i § 1, når skibet er et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller et udenlandsk skib registreret i et skibsregister i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, når skibet udelukkende anvendes til formål, der ville kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Ved tilsynsopgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at skibet efter færdiggørelsen opfylder betingelserne for anvendelse af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8.

Stk. 2. Når løn, godtgørelser og gratialer m.v. fastsættes under hensyn til skattenedsættelsen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, er det for godtgørelser og gratialer m.v. omfattet af ligningslovens § 7 U en betingelse, at der ved opgørelsen af såvel den skattefri nettoløn, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som ved opgørelsen af den lempelsesberettigede skattefri nettoløn ses bort fra det bundfradrag på 8.000 kr., som er omhandlet i ligningslovens § 7 U. Det beløb, der ses bort fra, kan dog højst udgøre skattefri nettoløn efter ligningslovens § 7 U. Hvis en person for samme indkomstår har modtaget såvel skattefri nettoløn som anden indkomst omfattet af ligningslovens § 7 U, fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem den skattefri nettoløn og den anden indkomst.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal over for Skatteforvaltningen kunne godtgøre, hvordan løn, godtgørelser og gratialer m.v. omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 er beregnet.